Ammoniak chillere
Køling tilpasset virksomhedens processer
Industrielle processer stiller forskellige krav til kølekapacitet, temperatur og regulering. En ammoniakchiller leverer køling til et sekundært kredsløb med f.eks. vand eller glykol og kan indgå i virksomhedens samlede køle- og energiforsyning.
Vi udvikler og fremstiller vi ammoniak chillere med det naturlige kølemiddel ammoniak, også kaldet NH₃. Vi tilbyder både standardserier og specialfremstillede enheder efter kundens specifikationer.
Løsningen tilpasses din virksomheds kølebehov, installationer og driftsforhold.
I projekteringen har vi fokus på kravene til stabil temperaturstyring, energieffektivitet og servicevenlighed.
Compact Chiller
- naturligt kølemiddel
Compact Chiller anvender det naturlige kølemiddel ammoniak (R717) til blandt andet datacentre, komfortkøling og industriel proceskøling.
Løsningen tilpasses virksomhedens kølebehov, installationer og driftsforhold med fokus på kravene til temperaturstyring, energieffektivitet og servicevenlighed.
Kompressorteknologi og regulering
Den semihermetiske kompressor har motor og kompressor samlet i samme hus uden traditionel akseltætning. Dermed bortfalder lækagevejen og vedligeholdelsen knyttet til denne tætning. Den integrerede olieudskiller begrænser behovet for en separat olieudskiller og tilslutninger.
Frekvensomformer, permanentmagnet-synkronmotor, automatisk Vi-regulering og ActiFlow-oliestyring indgår i kompressorens drift og regulering. Kapaciteten tilpasses kølebehovet inden for driftsområdet. Energiforbruget afhænger af temperaturer, belastning og anlægsopbygning.
Tre varianter og mulighed for frikøling
- Compact: Indendørs installation med separat varmeafledning.
- Compact Boxed: Udendørs installation i vejrbeskyttet indkapsling
med mulighed for separat frikøling. - Compact Free: Integreret frikøler på fælles ramme.
Frikøling kan dække hele eller dele af kølebehovet og reducere kompressordriften, når udetemperatur og anlæggets temperaturkrav tillader det.
Styring og overvågning
Siemens PLC-styring varetager lokal regulering, overvågning og beskyttelse. Flere chillere kan forbindes for at fordele kølebehovet og koordinere kompressordrift og frikøling.
Heimann O-view muliggør central overvågning af driftsværdier, status og alarmer. CTS/BMS-integration aftales efter projektets krav.
Egen udvikling,
produktion og afprøvning
Med egen tegnestue og produktion kan vi tilpasse chillerens opbygning og funktion til den konkrete opgave.
Vores chillerproduktion omfatter standardløsninger, specialfremstillede enheder og patenterede løsninger. På vores teststand udfører vi funktions- og kapacitetsafprøvning som en del af arbejdet med at kontrollere anlæggets egenskaber.
En del af den samlede installation
Vi rådgiver om, hvordan chilleren integreres med virksomhedens øvrige køleinstallationer, styring og eventuelle behov for varmegenvinding.
Vi tilbyder desuden installation, idriftsættelse og efterfølgende service, så løsningen understøttes gennem hele dens levetid.
Ring på 59 50 06 07
Kontakt os for en uforpligtende dialog om en ammoniakchiller til din virksomhed.
